Abstract
Ressourceforbrug på byggepladsen - Klimapåvirkning af bygningers udførelsesfase
Denne analyse har til formål at kortlægge ressourceforbrug på byggepladser ved nybyggeri og på denne baggrund udforme nøgletal samt dokumentationsmetode, som kan understøtte implementering i bygningsreglementets klimakrav.
Rapporten indleder med en gennemgang af de tekniske standarder på området, som danner grundlag for klimakravene i bygningsreglementet. Eftersom enkelte lande allerede er begyndt at stille tilsvarende krav i national lovgivning, undersøges ligheder og forskelle i disse tilgange. Endelig kortlægges byggeprocessens klimapåvirkninger baseret på en række byggepladser og ved hjælp af andre tilgængelige datakilder. Resultater er opsummeret i nøgletal for klimapåvirkning.
På baggrund af den erfaring, som forskerne og de deltagende virksomheder har opbygget i løbet af de sidste år, præsenteres en beskrivelse af dokumentationskrav, der kan bruges til rapportering af byggepladsens klimapåvirkninger.
Med udgangspunkt i de udviklede dokumentationskrav vurderes de økonomiske konsekvenser ved implementering af disse krav i bygningsreglementet. Afslutningsvis gives et kort overblik over kendte optimeringspotentialer, der kan nedbringe byggepladsens klimapåvirkninger.
Udgivelsesdato
2023-12
Forfattere