Alle rapporter

LCAbyg bliver udviklet og drevet af forskningsgruppen for Bygningers Bæredygtighed, BUILD, AAU, som har udgivet en lang række rapporter til at støtte og styrke viden indenfor Bæredygtigt Byggeri i den danske byggebranche. Publikationerne er udarbejdet med henblik på at udbrede forståelsen for LCA’er og hvordan disse modelleres for at vurdere miljøprofiler for danske byggerier. Disse rapporter er frit tilgængelige og kan findes her på siden, inddelt efter forskningsemner. Se også et overblik over rapporterne nedenfor.

Inspiration til lavere klimaaftryk

Arbejdet i forskningsgruppen for Bygningers Bæredygtighed har til formål at indsamle, udvikle og formidle viden om hvordan bygninger kan blive miljømæssigt mere bæredygtige. En række rapporter er blevet udviklet til at kunne bruges som inspiration til konkrete løsninger, der kan reducere bygningers klimapåvirkning. Find rapporterne herunder:

Træbyggerier

En række forskningsprojekter har ledt til tre rapporter, der undersøger og dokumenterer miljømæssige og ressourcemæssige påvirkninger knyttet til brugen af træ i byggeriet. Arbejdet med konkrete bygningscases og generiske modeller giver mulighed for at se hvordan konstruktionsprincipper, bygningsgeometrier og materialevalg etc. har betydning for træbyggeriers klima- og miljøpåvirkning. Find rapporterne herunder:

Renovering

Flere rapporter er blevet udviklet i forbindelse med forskningsarbejde inden for renovering. Renoveringsprojekter har et stort potentiale til at reducere miljøpåvirkninger i byggeriet. Det skyldes at en renoveringsindsats kan reducere bygningens energiforbrug mens materialeforbruget samtidig er langt mindre end ved nybyggeri. Alligevel kan det være vigtigt at udføre en LCA for at reducere miljøpåvirkninger. Designvalg kan nemlig betyde at renoveringsprojekter i nogle tilfælde har større miljøpåvirkning end nybyggeri. Find rapporterne herunder:

Casestudier

Meget af det forskningsarbejde, der bliver udført i gruppen, baserer sig på data indsamlet fra forskellige case bygninger fra industrien. Disse bliver præsenteret, analyseret og diskuteret i en række rapporter, som kan bruges til at forstå forskellige typer bygninger og fastlægge grænseværdier for dansk byggeri. Find rapporterne herunder:

Data og EPDer

I forbindelse med udviklingen af LCAbyg og LCA metoder dykker en række rapporter ned i udviklingen af generisk data, brugen af EPDer og samlingen af data til brug i LCAbyg. Disse rapporter kan med fordel bruges i arbejdet med LCAbyg. Find rapporterne herunder:

LCA på bygninger

Nogle af de tidligste forskningsprojekter i gruppen handlede om at indsamle grundlæggende viden om LCA i en bygningskontekst. Dette skabte altså fundamentet for den efterfølgende forskning og resulterede i en række rapporter, der kan bruges til at få forståelse for LCA på bygninger. Find rapporterne herunder:

Grænseværdier

En vigtig del af gruppens arbejde ligger i udviklingen af grænseværdier, hvor studier af forskellige typer af bygninger kan give et fælles grundlag for at forstå miljøpåvirkningerne fra bygninger. Ved at udvikle grænseværdier bliver det muligt at sammenligne påvirkningen af nye beregninger og sætte dem ind i en kontekst. Rapporterne herunder præsenterer det data og de metoder der ligger til grundlag for at udarbejde grænseværdierne.

Nye LCA moduler

Der bliver i gruppen hele tiden forsket i LCA metoder, der er nye i en dansk kontekst, for at lede og understøtte den hurtige udvikling indenfor LCA i den danske byggebranche. Der er behov for viden der kan danne grundlag for at implementere og håndtere LCA på en robust måde i branchen. Denne forskning kan både støtte branchen og beslutningstagere. Find rapporterne herunder:

Levetider

BUILDs levetidstabeller er et vigtigt værktøj for alle der udfører LCA på bygninger. Rapporterne nedenfor beskriver hvordan levetidstabellerne er blevet udviklet og hvilke metoder og forskellige typer levetider, der er indgået i udviklingen.